|

Horsens IC kom godt fra start i denne sæson, med point i første runde med Team Fog Næstved. Det var en spændende og intens kamp, hvor det var debutanten for Horsens Allan Fall der kørte showet!
Med 26 point var det Fall der blev kampens topscorer. Horsens spillede en god kamp, selv om det før kampen så ud som om de ville få det utrolig svært.
Med holdets to nye amerikanere Brian Johnsson og Rickey Clait ude, så det ud til at holdets stime af nederlag fra sidste sæson, skulle fortsætte i denne , men Horsens modbevidste dette, ved at sende Næstved hjem til sjælland med et nederlag på 88-81.
For Næstved var det Peter Johansen der med en god kamp sikrede Næstved 21 point, det var dog ikke nok til at bringe sejr til Næstved i denne runde.
/Simon Ravn
|