|

HIC ser ud til at være kommet rigtig igang efter den tredje sejr på stribe. I egen hule blev Næstved besejret efter endnu en kamp i overtid. HIC vandt 105-104 efter en 3 point scoring på buzzeren af Jonas Larsen.
Det var et ekstremt tændt HIC hold som kom ud af starthullerne. Katholm og Claitt satte to treere i de første to angreb og efter 5 minutter var HIC foran 17-5, og der var ikke meget som kørte for Næstved. Langsomt kom Næstved dog ind i kampen, og især Mickey Dennis var vigtig og satte mange skud. Efter første periode var HIC foran med 28-22, hvor også Brian Johnson spillede stabilt med flere flotte dunks.
I anden periode stepper Mads Vægter og Peter Johansen for alvor op. Johansen laver 9 point i perioden, men skal dog kæmpe for hver eneste scoring, da både Johnson og Schur spiller solidt forsvar. For HIC fortsætter Claitt de gode takter, og både McFarlane og Stephen Johnson har problemer med at følge med. Ved pausen fører HIC med 47-45.
I anden halvleg er det et fokuseret Næstved mandskab der kommer på banen og bringer sig hurtigt foran med 5 point, men kampen bølger frem og tilbage. Christian Lindberg der ellers har spillet en rigtig god kamp får sin anden "tynde" usportslige fejl, og bliver dermed diskvalificeret. Foruden denne lidt tynde diskvalifikation dømte dagens tre dommere en rigtig god kamp.
Flere gange ser Næstved ud som om, at de er ved at trække fra. Dette skyldes primært Mickey Dennis, samtidig med at HIC i perioder tillader, at Næstved får alt for mange angrebsrebounds. Brian Johnson spiller dog fantastisk godt i både angreb og forsvar. Han laver solide postbevægelser og sætter skuddet udefra.
Med 40 sekunder igen udligner Schur til 90-90 på en treer. I næste angreb misser Mickey Dennis og Rickey Claitt kan afgøre kampen til HIC’s fordel, men en lille floater bliver misset og kampen må i overtid.
I overtiden er det Næstved som kommer bedst fra start, mens HIC langsomt minimerer føringen. Anders Katholm udligner til 99-99 og bliver i næste aktion fejlet ud. Også Siggi og Lindberg er ude, så da Næstved bringer sig foran med 103-99 ser kampen ud til at være afgjort. Claitt sætter dog en treer, og da Næstved brænder har mulighed for at tage føringen. Jonas Larsen laver en turnover, og HIC er nødt til at fejle. Næstved sætter det ene straffe og kommer foran 104-102 med 3,0 sekunder igen og HIC bold ved midten. Ved indspillet bliver Claitt doblet, så Jonas Larsen får bolden og kampen i sine hænder. Samtidig med at buzzeren lyder sætter Jonas en treer to meter udenfor buen og jublen kan bryde løs.
Resultat med periodescore blev: 105-104 (28-22, 19-23, 22-26, 21-19, 15-14)
Dette er vel nok den bedste kamp for HIC i denne sæson, hvor der var gode enkeltmandspræstationer hele vejen rundt, og holdspillet kørte godt. Alan Fall blev ikke savnet, da Katholm forsøgte sig 12 gange fra tre points land. Mon ikke han blive øm i tricepsen imorgen.
Lindberg spillede godt i den tid han var på banen, mens Jonas Larsen som skrevet tidligere var iskold da det galdte. De to bedste fra HIC var dog Brian Johnson og Rickey Claitt. Johnson endte med 20 point og 12 rebounds, samt en kanon præstation i forsvaret, mens Claitt lavede 30 og 9 assists. For Næstved var Mickey Dennis uden tvivl bedste mand.
Næste kamp for HIC er på lørdag ude mod Ålborg.
Kampens topscorer var for hjemmeholdet Ridkey Claitt med 30 point. For Team Fog Næstved scorede Mickey Dennis 33 point.
Kampens spiller MOM: Rickey Claitt, 30 point, 9 assists
|