|

Den 22 årige Mikael Nørregaard Nielsen vil i den kommende sæson spille for HIC. Mikael Nielsen spillede i sidste sæson for ABF i 1 division, hvor han scorede ca. 20 point pr. kamp. Mikael Nielsen har tidligere spillet i den bedste række, da han i sæsonen 2006/2007 spillede for HBC.
Dennis Nielsen udtaler: ” Jeg er rigtig glad for at Mikael vil være en del af HIC i den kommende sæson. Allerede sidste år ville vi gerne have haft ham til Horsens, men der kunne tingene ikke hænge sammen. Mikael har en super indstilling og arbejder altid stenhårdt”-
Mikael Nielsen spiller guard og er kendetegnet ved at spille godt forsvar, samt være en stabil angrebsspiller der har et godt drive. Til trods for sin unge alder har han flere års erfaring fra 1 division, samt et enkelt år i elitedivisionen.
Til dagligt læser Mikael Nielsen til ingeniør i Århus
|